lørdag den 8. december 2012

Shepards Pie m. sweet potato

Jeg lovede jer i går, at jeg i dag ville finde ud af, hvordan de der sweet potatoes (eller Batat, som de også hedder) smagte. Spørgsmålet var, hvad de skulle spises til?! Jeg har længe haft lyst til at lave den klassiske Shepard's pie, og derfor syntes jeg, det var oplagt, at lave det, med en mos af sweet potatoes på toppen i stedet for almindelige kartofler. 

Opskriften på Shepard's Pie havde jeg allerede udset mig for, skulle være en Gordon Ramsay opskrift - mest fordi, jeg har set ham lave retten i utallige af hans programmer. Men som altid kan jeg ikke dy mig for at ændre og tilsætte i en opskrift - så venner, det er med stor fornøjelse, at jeg kan præsentere..............Gordon Ramsay møder Frøken And i en lækker Shepard's Pie med sweet potatoes.



Ingredienser:

Kødfyld:
500 g. hakket oksekød
1 stort løg (eller to små)
3 gulerødder
3 fed hvidløg
2 dl. rødvin
1 dl. mælk
1 stor dåse tomat pure
2-3 spsk. Worchestershire sauce
1 spsk. kalvefond
1 spsk. Balsamico
Salt og peber
Timian

Mos:
1,5 kg. sweet potato
3 spsk cremefraishe
1 klat smør
Salt og peber

Parmesanost

Fremgangsmåde:
  1. Sweet potatoes'ne skrælles og skæres i tern. Ternene kommes i en gryde med vand og koges møre. (som når du laver almindelig kartoffelmos).
  2. Løget pilles og hakkes, gulerødderne skrælles og skæres i tern, hvidløget pilles og snittes fint.
  3. Kødet brunes i en gryde. Lad al væden koge væk, da det først er herefter den virkelige bruning af kødet begynder.
  4. Grøntsagerne kommes ved og det hele svitses yderligere et par minutter.
  5. Tomat puré, Worchestershire sauce, Kalvefond, balsamico, rødvin, mælk, og krydderier tilsættes og saucen simre, til al væden er væk.
  6. Når de søde kartofler er møre drønes de for vand, smør og creme fraiche tilsættes og det piskes med en elpisker til det er blevet en let og luftig mos.
  7. Kødet kommes i et ovnfast fad, mosen kommes oven på, og parmesanost rives over efter behag. Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. 

'
Ingredienserne klar til brug
Kødet brunes godt. 
Gulerødder, løg og hviløg tilsættes og svitses i et par minutter. 
Tomatpuré, Worchestershire sauce, kalvefond og balsamico tilsættes. 
Rødvin, mælk og krydderier tilsættes og retten simre til væden er væk.
Sweet potato (meget stor)
Skrællet.
Sweet potatoes koges møre

Smør, cremefraiche og salt og peber tilsættes og piskes til mos med en elpisker.

Kødet kommes i et ildfast fad.
Mosen kommes oven på.


Drysses med friskrevet parmasan og bages i ovnen.

Den færdige Shepard's Pie.
Ha' en dejlig aften!
- Camilla

2 kommentarer:

  1. Mums, hvor ser det lækkert ud.. Det tror jeg helt sikkert at jeg skal have prøvet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene

      Det synes jeg, du skal gøre! :) Den var rigtig lækker :) Hvis man ikke er så meget til den søde smag fra de sweet potatoes, kan du også sagtens bruge almindelige kartofler :)

      Ha' det rart!
      - Camilla

      Slet

Kom gerne med dine tanker om opskriften..