Sikke et skønt vejr! Det er da lige til at blive høj på :) .. Jeg har siddet i solen med en god veninde hele dagen - og jeg er simpelthen blevet så
rød i hovedet, at jeg nærmest er helt blåviolet! Jeg bliver ellers normalt ikke rød på den her måde - snare rødbrun, hvis det er - og trods det, at jeg havde solcreme på er jeg altså alligevel blivet fuldstændig rejerød, og havde jeg været en mand, havde jeg snildt kunne have gået under navnet "Den røde Baron' :) (Nåh ja, det ville jo så også forudsætte, at jeg faktisk var baron - men jeg tror, I forstår, hvor jeg vil hen :P) ..
Men al den (lækre) sol har gjort, at jeg føler, at hjernen er blevet sådan helt kogt - kender i ikke det? Når man ikke rigtig kan tænke efter en hel dag i solen :) .. Så jeg underskyder på forhånd, de sparsomme billeder i dette indlæg :) ..
Men som i måske nok ved efterhånden, så står den på vandmelon herhjemme, når solen skinner - det er simpelthen to ting, der hænger stærkt sammen i min verden - sommer og vandmelon! :) Derfor blev aftenens menu en marineret mørbrad med salat af vandmelon og fetaost! :) Super lækker og dejlig nem! :)
Ingredienser (2 pers.)
1/2 bakke salat (Jeg bruge babyleaves)
1 rødløg
Citron- eller limesaft
1/4-1/2 agurk
Vandmelon
Fetaost
Fremgangsmåde:
- Rødløget snittes fint og kommes i en skål, hvorefter saften fra citronen/limen presses ud derover. Løgene stilles i køleskabet og i løbet at en lille times tid vil syren fra citronen 'koge' de værste svovlforbindelser ud af løget - det gør det altså meget mere lækkert at blande løg og frisk frugt. Løget bliver dermed ikke for stærkt og gennemtrængende.
- Salaten skylles og kommes i en skål.
- Agurken snittes i lange men tynde stængler (eller hvad man nu er til) og kommes i salaten sammen med fetaosten og de marinerede rødløg.
- Vandmelonen skæres i tykke skiver og laves til kugler med et parisiennejern (eller skæres i mundrette stykker, har man ikke sådan et smart stkykke værktøj :)) - melonen blandes med salaten, som derefter er klar til servering.
Ha' en dejlig dag!
- Camilla