søndag den 10. februar 2013

Amerikansk aften

I går havde vi 'spise-gruppen' på besøg - et lille uddrag af familien der spiser og hygger sammen :) I går var det vores tur til at invitere, og jeg havde længe tænkt over, hvad jeg skulle servere; det måtte jo gerne være noget, man ikke har fået til ukendelighed - Så, som den store pulled-pork-elskende-pige jeg er synes jeg det kunne være en fantastisk idé, at servere pulledpork. Jeg vidste at mine forældre havde smagt det (de har nemlig fået det her), men hverken min kusine eller fætter havde fået det før, så det kunne jo ikke være meget bedre. Jeg kom også hurtigt på, at vi kunne lave amerikansk tema og besluttede derfor, at vi til hovedretten skulle have fritter og løgringe, og til dessert en lækker appelpie :)

Kæresten gik hele vejen og printede billeder ud af amerikanske præsidenter, og et kæææææææmpe amerikansk flag, der skulle hænge over sofaen. Han havde sørme også optaget Superbowl fra sidste weekendt, som skulle 'køre i baggrunden' :) Han er skide god, hvis jeg sådan selv skal sige det :)

Pulled-pork lavede jeg på min egen helt traditionelle vis, jeg valgte dog at give den 19 timer i ovnen i stedet for de 12 som jeg ellers har skrevet i den opskrift, der ligger herinde - så bliver den sat i kl. 11 aftenen før ved 95 grader og så er den klar til spisetid :). Den blev serveret i burgerbolle med coleslaw og hjemmelavet barbecue som vanligt :) Pommesfritterne og løgringene var ikke noget jeg selv havde lavet (men hey, hvor mange amerikanere laver selv deres junkfood??? :P) Jeg spekulerede på om jeg selv skulle lave løgringene, men blev enig med mig selv om, at det ikke skulle være i denne omgang.

Desserten var som sagt en æbletærte - og opskriften er en jeg har fået af mine kusine, Diana, for længe siden (hun var gæst i går).. Den ligger allerede på bloggen, og jeg har glemt at skrive, at det er hendes opskrift - tror i liiige der var nogen der blev mobbet??? :P Det tror jeg vidst nok. Det er simpelthen den lækreste opskrift. Jeg er ellers ikke til varme æbler, men den her - den sidder lige i skabet hver gang :)

Opskriften på pulled pork finder i her.
Opskriften på coleslaw findes her.
Og opskriften på æble-marcipan-tærte findes her.

Amerikansk flag og San Fransico 49'er i bedste Superbowl stil.
Amerikansk flag og San Fransico 49'er i bedste Superbowl stil.
Mr. Abraham Lincoln (Eller et billede af bedste far, som Peter sagde)
Klar til middag - læg mærke til de små skåle med Barbecue til at dyppe løgringene i :)
Vi sad selvfølgelig også til bords med selveste Mr. Obama :)
Pulled pork
Pulled pork i burger med coleslaw og barbecue
Apple pie

Ha' det rart!
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..