torsdag den 13. februar 2014

Inspiration til morgenmad

Nogle menneske har ikke noget problem med at spise store morgenmåltider, andre kan godt have svært ved tanken om, at skulle spise et måltid af en størrelse, som dagens øvrige to måltider. Når man spiser stenalderkost, spiser man tre gange i døgnet; måltiderne består af kød, grønt, frugt, bær, nødder og fedt -  når ens kost består af denne type fødevare, kan det være svært at indtage nok kalorier, og det er en helt normal udfordring for mange. Brødet, pastaen, risene er skiftet ud med grøntsager og de indeholder altså bare færre kalorier. Det betyder også, at får at opretholde et sundt kalorieindtag, da må man givetvis spise portioner, der syner af mere end den tallerken med rundstykket, man plejede at indtage. Og det er noget af det, der kan være rigtig svært for mange, når de starter med at spise stenalderkost - mit råd er, start i det små. Man får ikke noget godt ud af at tvinge en masse mad i sig, som man ikke har appetit til at spise, men sørg dog for at spise noget. Start ud med mindre portioner, og sæt det så gradvist op i trin med, at din sult bliver større om morgnen - for det GØR den! :) Her kommer en morgentallerken hos mig i de perioder, hvor appetitten bare ikke er der :)

To blødkogte æg m. friskkværnet salt og peber, en skiveskåren snackpeber og to stk. knækbrød m. tandsmør :)



Ha' en dejlig dag!
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..