onsdag den 5. august 2015

Tarteletter m. kylling, gulerødder, friske asparges og lilla blomkål

Jeg vil slet ikke begynde at fortælle, hvor meget jeg elsker tarteletter (igen), det har jeg nemlig allerede fortalt indtil flere gange; se bare her og her.

Så uden yderligere forklaring vil jeg bare fortælle, at vi fik tarteletter til aftensmad - det fik jeg sådan lyst til i går aftes, da jeg så "Go' Appetit" på TV2 med Claus Holm og Christian Bitz - jeg er ikke fan af nogle af dem, og slet ikke af programmet, men da jeg så at de skulle lave 'sunde' tarteletter, måtte jeg alligevel se med med et halvt øje. Du gode gud - lad mig blot sige så meget, at da jeg så deres halvbrændte tarteletter UDEN sovs, der stod det klart, at vi i aften måtte have den ægte vare.... MED sovs!

mandag den 3. august 2015

Flæskestegssandwich

I dag har vi fået flæskestegssandwich - noget man (læs: vi) får alt alt for sjældent :) Rigtig mange mennesker laver flæskestegssandwich af resterne fra stegen, når de har fået "flæskesteg med det hele". Problemet er bare, at herhjemme spiser vi kun "flæskesteg med det hele" den 24. december - det er sådan et princip vi har. Hi hi. Men altså, princippet siger jo ikke noget om, at man ikke godt kan lave en hel flæskesteg KUN med det mål for øje, at lave flæskestegssandwich :) 

Svinekød og æble går rigtig godt sammen, det har jeg vidst skrevet om en gang eller to før, og derfor er det også rigtig lækkert med et par sprøde skiver æble i sin flæskestegssandwich :) Derudover har jeg kommet mayo, syltede agurker, rødkål og timian i - en totalt lækker kombi. 

Syltede agurker / agurksalat

I aften står menuen på flæskestegssandwich, og til det hører sig unægteligt en omgang agurksalat - i hvert fald, hvis du spørger min bedre halvdel. Agurksalat er hamrende nemt at lave; og det har den fordel, at du kan tilsætte lige nøjagtigt det, du har lyst til. Jeg har kommet et teskefuld knus chilifrø i min agurksalat, men er man mere til en anden slags krydderi - eller den helt klassiske udgave for den sags skyld, så kan man fint gøre, som man har lyst :)